Sæson 2011-2012
Herfølge Gymnastikforening er klar til gymnastiksæsonen 2011-2012. Vore tilbud henvender sig til alle aldersgrupper og omfatter rytmegymnastik, spring, Hop-Shop, Zumba, pilates, familiehold, ældregymnastik og motionsgymnastik.
Vi glæder os til at se jer alle igen i år, samtidigt med at der skal lyde et stort velkommen til nye gymnaster og forældre.
Du kan tilmelde dig på denne hjemmeside ved at vælge Tilmelding, vælge Gymnastik, finde det pågældende hold, udfylde formularen og betale med Dankort.
Klik her for at tilmelde.
Hver undervisningstime er på 50 minutter, hvis ikke andet oplyses af instruktøren. Alle kontingenter er ekskl. evt. dragtkøb eller dragtleje.
Flere hold vil deltage i opvisninger arrangeret af DGI i foråret 2012. Desuden vil gymnasterne i løbet af sæsonen blive tilbudt deltagelse i forskellige weekendarrangementer og legedage – blandt andet vores eget Putte-/børnefræs i efteråret 2011 samt vores fastelavnsdag i februar 2012.
Undervisningen starter i uge 36 (fra 5. september 2011).
Sæsonen kører frem til Herfølge Gymnastikforenings egen forårsopvisning, som afholdes i Herfølge-Hallen søndag den 1. april 2012.
Yderligere information fås hos gymnastikudvalget:
Jette Nielsen, tlf. 5666 3713 - Mette Dyrlund Aagaard tlf. 4160 2147
Lotte S. Gebka, tlf. 5687 2019 - Lone Hillestrøm, tlf. 5663 0357
I kan også besøge Herfølge Gymnastikforenings stand lørdag den 3. september til Køge Festuge i uge 35/2011.
Vel mødt til en god sæson! |